Bakkelandet har en mening om mad

LogoSolv.jpg

2 foldere fra Bakkelandet har set dagens lys. Der står blandt andet:

Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk, det er kultur, det er noget vi laver til hinanden, for hinanden og med hinanden. Vi indtager det sammen, det er grobund for et fællesskab, det skaber samvær, det skaber samtale, det skaber samhørighed. På Bakkelandet mener vi, at mad er omsorg, nærvær og kærlighed. Vi ønsker, at lave mad der for jeres børn skaber en god vane for gode og velsmagende råvarer. Vi ønsker at give dem en lyst til at udforske mad, prøve det, opleve det og nyde det. Gode vaner grundlægges tidligt i livet, og det gælder også for madvaner. Derfor giver det god mening for os at lære Jeres børn, hvad mad er samt give dem et indblik i madens verden. Det er også derfor, vi serverer så mange forskellige retter for dem. De skal have stimuleret deres nysgerrighed for mad, på nøjagtig samme måde, som de skal stimuleres til at udvikle deres motorik og deres sprog.

Se foldere Bakkelandet har en mening om mad.

Se folderen Mad og måltider; Sådan gør vi på Bakkelandet.

 

Office 365Nimdrupvej 2  .  8740 Brædstrup  .  Skolen Tlf.: 75 75 38 88 .  kontor@bakkelandets-friskole.dk